Velkommen til 20. udgave af Ekstremt Indhold!
Den forgangne uges mest opsigtsvækkende begivenheder udfoldede sig langt væk, men berørte os helt tæt. Christchurch-angrebene var seneste eksempel på en stigende tendens for højreekstrem voldskultur, som florerer i vestlige samfund både digitalt og analogt. Det har skærpet interessen for grupper herhjemme med voldsforherligende og ekstreme synspunkter. Ingen nævnt, ingen glemt.
I andre nyheder har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på finurlig vis bekræftet, at Morten Storm arbejdede for PET. Regeringen har præsenteret den første redegørelse i den fagligt kontroversielle og såkaldte “kamp mod parallelsamfund”. Og senere i dag lægger Christiansborg Slotplads brosten til en magtdemonstration mellem to ekstremer: Den strengt islamistiske organisation Hizb-ut-Tahrir holder fredagsbøn og mindehøjtidelighed for ofrene fra Christchurch-angrebene. Det har fået den højreradikale Stram Kurs-profil Rasmus Paludan til at arrangere moddemonstration. Læg dertil endnu en moddemonstration fra MF Lars Aslan (S). Et intenst sammentræf , som kan slå gnister.
Lad os komme i gang.
I denne uge har vi følgende sektioner:
Udenrigspolitisk overblik fra Ankara til Muscat.
Jihadisme
Indsigt fra primærkilder
Skævt indhold (jobopslag, twitter-anbefalinger, offtopic-links.)
Tak fordi, I læser med. Vi vil gerne høre din mening om formatet, tonen, indholdet, så vi kan forbedre nyhedsbrevet løbende. Send os et par linjer konstruktiv kritik på ekstremtindhold@gmail.com.
Vh, Tore og Hetav
Udenrigspolitisk overblik fra Ankara til Muscat
Iraq’s choice: US air strikes or Iranian air conditioners?
Tanya Goudsouzian forklarer her, hvorfor Washington konstant er to skridt bagud efter Teheran i spille om indflydelse i Irak. Mens Det Hvide Hus forstår sikkerhed gennem en snæver og ærkeamerikansk antiterror-vinkel, så har man i præsident Rouhanis Sadabad Palads en bredere forståelse af indflydelse. Arabisktalende vil forstå, at amerikanerne har en hit-and-run-tilgang til wasta i Bagdad. Iranerne spiller det lange spil.
U.S. Pressures Iraq Over Embrace of Militias Linked to Iran - New York Times
Vi kender til mange afskygninger af det evindelig tovtrækkeri mellem State Department og Pentagon over USAs modsatrettede strategier i Mellemøsten. Her har vi det seneste slagsmål over Trumps Iran-fiksation versus Pentagons forsøg på at holde de diplomatiske linjer åbne.
New Zealand, Australia outraged over Erdogan’s remarks on Christchurch attacks - Al Monitor
Tyrkiets præsident Erdogan har vist de voldsomme videooptagelser fra Christchurch-angrebet under mindst otte valgkampsarrangementer. Det er “Erdogan classic” at puste til den sort-hvide verdensforståelse hos sine kernevælgere. Det indebærer påstande som, at det faktisk er “Vesten”, som har skrevet Tarrant’s ekstremistiske manifest før angrebene. Valgkamps-taktikken har selvsagt skabt stor furore blandt australske og newzealandske befolkninger og politikere. Nu rejser NZ’s udenrigsminister til Tyrkiet med en løftet pegefinger. Hvis nogen vil lytte.
Jihadisme
The Unsustainability of ISIS Detentions in Syria - Middle East Forum
Et aktuelt hot-topic er, hvad der skal ske med tilfangetagene Islamisk Stat krigere, både lokale og de såkaldte fremmedkrigere. Elizabeth Dent giver her en god introduktion og et godt perspektiv på problematikken. Konklusionen er, at verdenssamfundet må gøre noget for hverken Syrien eller Irak har ressourcerne til det.
Divine Test or Divine Punishment? Explaining Islamic State Losses - Jihadica
Med stor autoritet giver Cole Bunzel indblik i, hvordan ledende figurer internt i Islamisk Stat kritiserer gruppens ageren. De seneste års nederlag italesættes således som Guds straf for gruppens ekstremisme. De mere ekstreme i Islamisk Stat vælger at se det som Guds test.
Bare fordi antallet af terrorangreb i Vesten i 2018 faldt i forhold til 2017, så betyder det ikke, at vi nu skal føle os alt for sikre. Det er Petter Nessers budskab. Jihadisterne er stadig en trussel mod Vesten og denne trussel påvirkes særligt af tre faktorer, skriver han: militære interventioner i muslimske lande, eksisterende militante netværk og militante entrepreneure.
Indsigt fra primærkilder
Vi ved stadig ikke særlig meget om gerningsmanden bag skyderiet ombord på en tram i Utrecht i mandags eller om hans motiver. Men Islamisk Stat er ikke blege for at hylde hans gerning på trods af, vi endnu ikke ved, om han havde nogen relation til gruppen.
![](https://substackcdn.com/image/fetch/w_1456,c_limit,f_auto,q_auto:good,fl_progressive:steep/https%3A%2F%2Fbucketeer-e05bbc84-baa3-437e-9518-adb32be77984.s3.amazonaws.com%2Fpublic%2Fimages%2Fe58ded0b-58de-4e22-8e90-209da795b441_720x1280.jpeg)
Angrebet I New Zealand var forfærdeligt. Det synes Islamisk Stat også. I en tale få dage efter angrebet kommenterede gruppens talsmand Abu Hassan al-Muhajir da også på angrebet. Beskeden til IS-tilhængere er simpel: hævn angrebet på muslimer ved selv at begå terrorhandlinger.
![](https://substackcdn.com/image/fetch/w_1456,c_limit,f_auto,q_auto:good,fl_progressive:steep/https%3A%2F%2Fbucketeer-e05bbc84-baa3-437e-9518-adb32be77984.s3.amazonaws.com%2Fpublic%2Fimages%2F6bc867dc-c8c0-47df-afe5-ecc88d3cf132_977x1280.jpeg)
Midt i kampene for overlevelse i Baghouz har IS-krigere stadig tid til at tage insta-værdige billeder, som beretter om ‘the sweet life’ i kalifatet. Eller. Døm selv. Manden her er hvert fald ganske stolt af hans customized M4 (gætter den totalt våben-usagkyndige).
![](https://substackcdn.com/image/fetch/w_1456,c_limit,f_auto,q_auto:good,fl_progressive:steep/https%3A%2F%2Fbucketeer-e05bbc84-baa3-437e-9518-adb32be77984.s3.amazonaws.com%2Fpublic%2Fimages%2F8750bbbe-128a-48e9-b7a6-29fccf7b00c6_720x1280.jpeg)
Skævt Indhold
Ugens twitteranbefaling.
Alle de nye online platforme har fremelsket en masse nørder, som heldigvis for alle os andre giver den fuld gas og gør os klogere. Her er én af dem. Calibre Obscura, som fokuserer på insurgencies og våben. Hårdkogt blanding. Følg med her.
![](https://substackcdn.com/image/fetch/w_1456,c_limit,f_auto,q_auto:good,fl_progressive:steep/https%3A%2F%2Fbucketeer-e05bbc84-baa3-437e-9518-adb32be77984.s3.amazonaws.com%2Fpublic%2Fimages%2Ffe60ed37-51ac-4c39-9780-d57c2966d21c_636x718.png)
Jobopslag.
Er du virtuos udi militær risikoledelse? Det lyder pissefedt, så selvf er du det. Heldigt for dig, for de søger en ny adjunkt/lektor til området hos Institut for Ledelse og Organisation ved Forsvarsakademiet. Klik her og læs mere.
Skæve links.
Panopticon. En ny app kaldt “Citizen” gør brugere opmærksom på kriminalitet og farefulde hændelser i lokalområdet. Den inviterer endda brugere til at livestreame fra ulykkessteder og udspørge lokal politi og brandmyndigheder om operationsdetaljer. New York Times dissekerer her både app’en og den samfundstendens, den ånder igennem.
PhD-Pris. Har du afleveret og forsvaret din PhD i 2018? Og omhandler den terrorisme på nogen som helst måde? Så deltag da i konkurrencen om titlen som årets bedste terrorafhandlinger samt en kærkommen lille monetær gevinst. Læs mere her.
Krystalkuglekiggeri. DIIS har inviteret Michael Rubin til København for at tale om hvilke magtforskydninger og alliancedynamikker i Mellemøsten, som vil kendetegne Trumps præsidentperiode. Rubin har en fortid i Pentagons Iran-Irak-kontor og underviser FBI-enheder i regionens militante grupper. Arrangementet foregår den 4. april i DIIS’ lokaler med det limegrønne gulv ved Nordhavn station.
Terrorhåndbog. 800-sider bare omhandlende terror. Det lyder bestialsk, men det er ikke mindre end du skal forvente fra den nye Oxford Handbook of Terrorism, som nu er på gaden. Det er tydeligvis gode folk, som har bidraget med deres viden, og selvom det nok mere er et opslagsværk, så er det næsten en must-have til bogreolen.
Urbanisme. Byplanlægning rummer ikke bare skandinaviske praktikaliteter som supercykelstier og stilleveje. Det er også benhård identitets- og erindringspolitik. Paul Osterlund skriver her om Istanbuls årtierlange gentrificerings-regime, som former byen efter regeringspartiet AKPs idealsyn på byens osmanniske fortid og vækstfikserede fremtid.
![The historic Valens Aqueduct is set to be renovated—and Istanbulites aren't happy. The historic Valens Aqueduct is set to be renovated—and Istanbulites aren't happy.](https://substackcdn.com/image/fetch/w_1456,c_limit,f_auto,q_auto:good,fl_progressive:steep/https%3A%2F%2Fbucketeer-e05bbc84-baa3-437e-9518-adb32be77984.s3.amazonaws.com%2Fpublic%2Fimages%2F76a89c94-485b-4781-b366-6ba7a9b60927_720x405.jpeg)
Istanbuls ikoniske akvedukt bygget af den romerske hersker Valens i år 389 og siden vedligeholdt af byzantinerne og osmannerne.
Av. Pas på med at være for skråsikker når du skriver på Twitter. Der står altid nogen derude parat på at modbevise en.
![](https://substackcdn.com/image/fetch/w_1456,c_limit,f_auto,q_auto:good,fl_progressive:steep/https%3A%2F%2Fbucketeer-e05bbc84-baa3-437e-9518-adb32be77984.s3.amazonaws.com%2Fpublic%2Fimages%2F4c09ac76-9c85-48a6-b600-e98f04aa6604_628x1200.png)
⇢ Sådan. Du nåede helt til bunds. Nu kan du fx:
Følge redaktørerne (og nyhedsbrevet) på Twitter: Tore Hamming, Hetav Rojanog vores nye dedikerede profil Ekstremt Indhold.
Invitere en ven eller kollega til nyhedsbrevet.
Give os (konstruktiv) kritik på ekstremtindhold@gmail.com.
God weekend!