Velkommen til 11. udgave af Ekstremt Indhold!
I denne uge har vi følgende sektioner:
Udenrigspolitisk overblik fra Ankara til Muscat.
Jihadisme
Indsigt fra primærkilder
Skævt indhold (jobopslag, twitter-anbefalinger, offtopic-links.)
Tak fordi, I læser med. Vi vil gerne høre din mening om formatet, tonen, indholdet, så vi kan forbedre nyhedsbrevet løbende. Send os et par linjer konstruktiv kritik på ekstremtindhold@gmail.com.
Vh, Tore og Hetav
Udenrigspolitisk overblik fra Ankara til Muscat
Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-2020 - Regeringen
I torsdags lancerede regeringen sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for 2019-2020. Vi kan ikke spore de store udsving i forhold til strategien for 2018-2019. Og dog: Strategien lægger klart an til en revurdering af forsvarsforbeholdets begrænsninger for DKs deltagelse i EU’s militære stabiliseringsindsatser og PESCO-samarbejdet, hvor flere EU-lande sammen udvikler og handler forsvarsmateriel. Samtidig spøger det transatlantiske omsorgssvigt løbende igennem hele dokumentet med slet skjulte henvisninger til Trump-regeringens brud på det regelbaserede internationale samarbejde. Det er store problematikker, som Danmarks underprioriterede udenrigstjeneste skal kæmpe med i de kommende år.
Den nye strategi skal drøftes på en såkaldt redegørelsesdebat i Folketinget den 22. november.
To ease Turkish pressure on Saudis over killing, White House weighs expelling Erdogan for - NBC News
Trump-regeringen overvejer at udlevere den kontroversielle religiøse leder Fethullah Gülen til Tyrkiet for at mane Erdogan til besindighed efter Khashoggi-drabet. Det siger flere anonyme embedsfolk tæt på sagen til NBC. Præsident Erdogan anklager Gülen for at stå bag militærkupforsøget i Tyrkiet tilbage i 2016, mens Gülen benægter alle anklager fra sin selvvalgte eksiltilværelse i Pennsylvania.
CIA finds Saudi crown prince ordered Jamal Khashoggi killing – report
CIA mener, at beslutningen og planlægningen af Khashoggi-drabet kan spores helt op til den saudiske kronprins Mohammad bin Salman. Anonyme amerikanske embedsfolk bakker op om CIA-rapporten, hvilket tvinger Trump-regeringen længere ud i dansen på æggeskaller mellem sanktioner mod saudierne og holde sig i kridthuset i Riyadh. Det bliver svært. Det viser sig nemlig, at kronprinsens bror Khalid bin Salman (som er Saudi-Arabiens ambassadør til USA) var i kontakt med Khashoggi for at overtale ham til at besøge konsulatet i dagene før drabet. Saudierne benægter anklagerne. Det er Washington Post, der har gravet historien frem ($).
Som et lille addendum til historien: New York Times har lavet en explainer-video om mordet på journalisten Khashoggi med rekonstruktioner af hårrejsende detaljegrad. Man får fornemmelsen af, at den omfattende planlægning trækker tråde dybt ind i magtfulde cirkler. Klik her for at se videoen.
Jihadisme
Det har været en relativt rolig uge inden for den jihadistiske verden. En ting der har været diskuteret flittigt er, at Hayat Tahrir al-Sham (HTS) har accepteret brugen af det syriske revolutionære flag, dog med en lille twist. I stedet for de tre røde stjerner i midten, så er det blevet erstattet af en rød shahada (trosbekendelsen). Se forskellen her:
Analysis: How Boko Haram is ripping off Islamic State branding - BBC Monitoring
Tilbage i 2015 blev Boko Haram i Nigeria til Islamisk Stats Provins i Vestafrika. Men nu er der både en gruppe, der kalder sig Boko Haram og en der kalder sig Islamisk Stat i Vestafrika. Hvordan hænger det sammen? Læs med her.
Saudi-led coalition recruited hundreds of Al-Qaeda militants in Yemen, paid others to leave - AP
Kampen mod al-Qaida i Yemen (AQAP) er måske ikke den succesfulde militære kampagne, som det kunne ligne. Faktisk skyldes meget af ‘successen’, at den saudisk-ledede koalition har flere hundrede AQAP folk på lønningslisten og ofte kan forhandle med den militante gruppe. Læs om den paradoksale alliance her.
Ny Jihad-sympatiserende gruppe i Norge? - VG
‘Ansar ul-Haqq’ er en ny norsk gruppe, som virker til at tage over hvor ‘Profetens Ummah’ (det norske svar på Kaldet til Islam) slap. Oprettelsen af nye ‘gateway’ grupper er også en tendens, som vi har set i Danmark det seneste år (som dog er underrapporteret!!!). Skriv hvis I vil vide mere om denne tendens - vi kommer gerne ud og fortæller.
[Ny bog] In Their Own Words: Understanding Lashkar-e-Tayyaba
Vi har endnu ikke læst bogen, som først lige er kommet i salg, men det ligner lidt en must-read for Jihadi nørder.
Primære kilder
Jihadister er på vagt over for spioner eller helt generelt folk som forsøger at snyde dem. For at afhjælpe problemet har en supportergruppe publiceret en lille guide til, hvordan man undgår at blive snydt. Måske I selv kan lære lidt.
Hver uge udgiver Islamisk Stat en oversigt over operationer den foregående uge. Denne gang var det i Syrien, der var flest angreb med Irak på en andenplads. Så meget for at Islamisk Stat er besejret.
Forholdet mellem al-Qaida (Al Shabaab) og Islamisk Stat i Somalia er pt rigtig skidt. Her er et Islamisk Stat take på situationen.
Skævt Indhold
Ugens twitter-anbefaling.
Endnu et tip til at følge en journalist fra BBC’s Monitoring-hold. Mina al-Lami er top boss lady i den britiske statradiofonis intensive monitorering af jihadisme. Og det gør hun rigtig godt. Tjek hendes Twitter ud her.
Jobopslag.
Der er lidt langt mellem lakridserne i denne uge.
Forsvarsministeriet søger sagsbehandler til “sikkerhed og cyber” med ansvar for bl.a. terrorbekæmpelse, foreign direct investment, hybride trusler og efterretningspolicy. Læs mere her.
Institute for Strategic Dialogue (ISD) søger en kommunikationsmedarbejder. Læs mere her.
Skæve links.
Strand & Rukmini. For nogle uger siden snakkede Kurt Strand med NYTimes-journalisten Rukmini Callimachi, som ikke mindst er kendt for sin anmelderroste podcast “Caliphate”. Hør med her.
Det bedste forsvar er et angreb. Simone Molin Friis forsvarer sin PhD med titlen: “Virtual Violence: Militant Imagery, Online Communication, and the Islamic State”. Det sker 23 November på KU. Se mere her.
🎧 Århundredets våbenhandel 2.0. Vi skal ha’ nye kampfly, siger rygtebørsen. Eller. Altså. Vi har snakket om det siden år 2000, hvor X-35’eren havde sin jomfruflyvning. Og endnu mere siden 2016, hvor DK kastede sin kærlighed på F-35'eren. Leverandøren er Lockheed Martin. Kunderne er mange. Norge er størst med 52 købte fly. Dernæst Holland med 37, Belgien med 34 og Danmark med 27 fly. Men er det nok? Hør Altingets forsvars-redaktør sætte ord på magtspillet, alliancepragmatismen og ikke mindst de store summer, som kan gøre selv Britta forlegen.
⇢ Sådan. Du nåede helt til bunds. Nu kan du fx:
Følge redaktørerne på Twitter: Tore Hamming og Hetav Rojan.
Invitere en ven eller kollega til nyhedsbrevet.
Give os (konstruktiv) kritik på ekstremtindhold@gmail.com.
God weekend!